Blog List

Resumé af koncept RevaFlex©

Koncept RevaFlex bygger på erfaringsgrundlag efter mange års sagsbehandling med arbejdsskadede og pensionssager. Hovedmålet med et RevaFlex-center er, at det revaliderer førtidspensionister og arbejdsskadede personer, således at reintegration til arbejdsmarkedet kan ske.

Som det fremgår af behovsanalysen og behandlingsplan bygger koncept RevaFlex på nye metoder til revalidering. Dels indgår metoder, der ikke tidligere har været anvendt i forbindelse med revalidering. Dels at der også indgår helt nye metoder, som konceptudviklerne har gennemprøvet.

RevaFlex’s Fysisk/Psykisk beregningsmodel

En af disse nye metoder er RevaFlex’s Fysisk/Psykisk beregningsmodel, der er nærmere beskrevet i behandlingsdelen i koncept RevaFlex. RevaFlex’s Fysisk/Psykisk beregningsmodel ligger til grund for udmåling af resterhvervsevnen, hvori alle den skadedes følger indgår. På nuværende tidspunkt er det kun den fysi­ske skade, der udmåles i forbindelse med resterhvervsevnen.

Hvor er den sociale ansvarlighed overfor traumeramte?

Behovsanalysen beskriver hvordan familiens rolle i samfundet er blevet udvisket, således at det er det offentlige der har overtaget ansvaret for det enkelte individs sociale problemer. RevaFlex’sbehandlingsformål er blandt andet, at den nære familie bliver inddraget i hele behandlingen og støtte den person, som har været udsat for et traume. Sådan sker det ikke i behandlingssystemet i dag.

En typisk situation for en skadelidt i dag er, at det offentlige system kører den skadelidte rundt i systemet for systemets skyld. Det tager sig ikke nok af at reintegrere folk på arbejdsmarkedet. Idet systemet sender folk på kontanthjælp for en stor dels vedkommende. Denne udvikling er blandt andet beskrevet i afsnittet Fra arbejdsskade til pension igennem de sidste 20 år, udvikling af førtidspensioner siden 1960 samt i afsnittet Hvad sker der med langtidsledige?

Kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister er kun en lille del af velfærdssamfundet. Imidlertid  skal der ske en del forandringer af velfærdssamfundet, som følge af nogle store problemer. Disse problemer er ubalance i økonomien, miljøproblemer og social polarisering.

I behovsanalysens afsnit Hvem skal løse opgaverne i fremtidens velfærdssamfund? behandles hvad Socialforskningsinstituttet har fundet ud af med deres undersøgel­ser på området. Desuden refereres der til treforskellige politikeres bud på fornyelse af velfærdssamfundet. Blandt andet anfører tidl. Økonomiminister Marianne Jelved, at problemer og løsninger skal ses i en sammenhæng. Det handler for det første om at skifte fra system – til individbehandling, samt gå fra passiv forsørgelse til aktivering. Hun skriver også, at personer uden fuld erhvervsevne skal have mulighed for andet end passiv forsørgelse. Der skal skabes job på særlige vilkår med mulighed for offentlig medfinansiering.

Job på særlige vilkår indgår i virksomhedernes sociale ansvar, som der diskuteres meget i disse år. Resultaterne fra Socialforskningsinstituttet på dette område indgår også i behandlingsanalysen. Her kan man for eksempel læse, at hovedparten af virksomhederne mener, at de i fremtiden bliver nødt til at påtage sig et større socialt ansvar. Ansvar der gælder de grupper der står uden for arbejdsmarkedet.

I disse år er de små ungdomsårgange på vej ind på arbejdsmarkedet. Dette sker samtidig med at der er store årgange, som er på vej til at skulle pensioneres og derved på vej ud af arbejdsmarkedet. Forskellen giver en nettoforsørgelse for samfundet, og samtidig giver det en nedsættelse af arbejdsstyrken.

Stor potentiel arbejdskraft i traumeramte

For at opveje denne nedsættelsen har samfundet to muligheder. Den ene er, at der skal foretages en relativ dyr integration af indvandrere til arbejdsstyrken. Såfremt denne integration ikke lykkes giver det ekstra forsørgerbyrde for samfundet. Ved en vellykket integration af indvandrere, vil samfundet have en stor gruppe, der skal stadig forsørges. Gruppen er førtidspensionister, der gerne vil have et skåne- eller flexjob.

Samfundets anden mulighed for at opveje nedsættelsen i arbejdsstyrken er at reintegrere førtidspensionister i arbejdsstyrken. Som det fremgår af afsnittet arbejdskraft er der ifølge Socialforskningsinstituttet 48% af førtidspensionisterne der ønsker et arbejde på enten hel- eller deltid. Det svarer til at ca. 130.000 førtidspensionister kan indgå i arbejdsstyrken, eller omregnet til årsværk ca. 84.000. Herudover er der den gruppe, som er på kontanthjælp, der har forskellige udfordringer, som gør at de ikke kan tage et job. I denne gruppe der er også mange årsværk gemt, som kan udnytte deres restfunktionsevne.

Behovsanalysen gennemgår også hvilke brugergrupper der er potentielle klienter for et RevaFlex-center, ligesom hvordan et center kan finansieres.

I behandlingsdelen beskrives de konkrete dele, som er en meget vigtigt del af behandlingen. Se derfor dette afsnit i behandlingsdelen. De konkrete dele indgår ikke på samme grad i andre revalideringer, der ikke har så store vellykkede revali­deringer som RevaFlex-behandlinger vil have.

Helhedsløsende revalidering 

Ved en normal revalidering hører man tit, at personen er blevet kørt ned psykisk af revalideringspersonalet. Dette vil for de allerfleste vedkommende ikke ske ved en RevaFlex-behandling. Koncept RevaFlextager fat i den psykiske selvrealisering, hvilket fremgår af behandlingsdelen.

Koncept RevaFlex tager også fat på en helhedsløsning i forbindelse med en re­validering og reintegration til arbejdsmarkedet, således at klienten ikke bliver kastet fra system til system. Blandt andet vil klienten efter behandling på et Re­vaFlex-center blive fuldt op ved reintegrationen til arbejdsmarkedet. Som eksempel kan tages, at der vil blive undersøgt om der skal laves nogen form for specialindretning mv. således at revalideringen ikke mislykkes som følge af mangler på dette område.

Ofte vil en af koncepthaverne til RevaFlex være at finde på et RevaFlex-center, således at intentionerne fra konceptet bliver udført som de skal gøres.

I det omfang det har været muligt, er kildemateriale angivet ved de enkelte afsnit. Der forbeholdes ret til at videreudviklet koncept RevaFlex, således at det er up-to-date.

Stor gevinst for både samfundet men også den enkelte traumelidte og deres familie 

For hver person, som kommer igennem en behandling på et RevaFlex-center og ud fra arbejdsmarkedet, hvilket ift vores superviseringer viser at ca 80% vil kunne komme igennem, vil det betyde en årlig besparelse på ca 250.000 kr på social- og sundhedssektoren. Området giver det en årlig besparelse på disse områder på ca 25 mia. kroner.

Beløbet på de 250.000 kr er konservativt sat, idet det omfatter overførselsindkomst, ekstra børnebidrag, ekstra huslejetilskud, sygehusundersøgelser og -ophold og flere andre sociale- og sundhedsomkostninger. Herudover er der de familiemæssige omkostninger, hvor mange bliver skilt som følge af traumet, hvis de ikke bliver behandlet.

Lad os blot tage et enkelt traumeområde. som på senhjerneskadeområdet er ligger normalt en skilsmisseandel på ca 80% når der ikke sker en behandling via koncept RevaFlex. Via vores talrige superviseringer viser vores statistik at skilsmisseandelen falder til kun ca 20% hos den gruppe af senhjerneskaderamte, der har fået supervisering via koncept RevaFlex.

Har Danmark råd til at lave koncept RevaFlex være? Nej vel......